Kopiering af indhold fra PDF-dokumenter

PDF Editoren giver dig mulighed for at kopiere tekst, billeder og tabeller fra PDF-dokumenter til andre programmer. Disse funktioner kan bruges i PDF-dokumenter af enhver type, selv dem der kun indeholder scanninger.

Udfør følgende trin for at kopiere teksten:

  1. Vælg teksten du ønsker at kopiere.
  2. Højreklik på den valgte tekst og klik Kopiér Tekst på genvejsmenuen eller klik på et af ikonerne på pop-up-værktøjslinjen, der vises over teksten.
  3. Indsæt teksten i det ønskede program.

Kopier teksten fra en side der allerede har et tekstlag (uanset om det er det oprindelige eller skabt af genkendelsesprocessen), vælg teksten, højreklik på den og klik Kopiér Tekst på genvejsmenuen.

Udfør følgende trin for at kopiere en tabel:

  1. Vælg tabellen du ønsker at kopiere.
  2. Højreklik på den valgte tabel og klik Kopiér Tabel på genvejsmenuen eller klik på et af ikonerne på pop-up-værktøjslinjen, der vises over tabellen.
    Du kan bruge pop-up-værktøjslinjen over tabellen til at redigere tabellen, før den kopieres. Du kan tilføje lodrette og vandrette separatorer til tabellen, fjerne separatorer og opdele eller kombinere tabelceller.

    Ingen ændringer foretages til tabellen i den oprindelige fil.
    Efter redigering af tabellen skal du klikke på Kopiér Tabel igen.
  3. Indsæt tabellen i det ønskede program.

Hvis det kopierede indhold er væsentligt forskelligt fra det oprindelige dokument:

  • Hvis dokumentet ikke har et tekstlag, skal det kontrolleres, at det rette OCR-sprog er valgt.
  • Hvis siden med det indhold du vil kopiere har et tekstlag af dårlig kvalitet, skal tekstlaget erstattes med et nyt.

Prøv nu at kopiere indholdet igen.

Udfør følgende trin for at kopiere et sidefragment som et billede:

  1. Vælg det område du vil kopiere.
  2. Højreklik på det valgte område og klik Kopiér Billede på genvejsmenuen eller klik på et af ikonerne på pop-up-værktøjslinjen, der vises over området. Hvis det markerede område indeholder tekst, vil denne tekst ikke blive genkendt og vil blive kopieret som en del af billedet.
  3. Indsæt billedet i det ønskede program.

02.11.2018 16:19:14

Please leave your feedback about this article

Usage of Cookies. In order to optimize the website functionality and improve your online experience ABBYY uses cookies. You agree to the usage of cookies when you continue using this site. Further details can be found in our Privacy Notice.